Mariupol under belejring
I foråret 2022 blev Mariupol i det østlige Ukraine omringet af russiske styrker. Byen havde omkring 430.000 indbyggere før krigen. Havnebyen ved Azovhavet mistede tidligt adgangen til jernbane, hovedveje og forsyninger. Butikker blev tømt på dage. Vand, elektricitet, gas og varme forsvandt. De sidste forbindelser ud blev beskudt. FN og Røde Kors advarede om en humanitær katastrofe. Indbyggerne begyndte at lede efter mad i haver, parker og ødelagte gårdhaver.
Brændenælder og mælkebøtter
Urtica dioica, brændenælde, vokser i fugtig jord og skygge. Den indeholder forminsyre og histamin i de fine hår, så den svier på huden. Kogning ødelægger svien. Blade kan spises som suppe, stuvning eller te. Taraxacum officinale, mælkebøtte, har bitre blade med C-vitamin og kalium. Rødderne kan tørres og ristes som kaffeerstatning. Chenopodium album, hvidmelet gåsefod, kaldes også melde. Dens små sorte frø kan koges som grød. Blade kan bruges i brød. Plantago major, vejbred, vokser i trampet jord. Blade kan koges eller spises rå i små mængder. Rumex acetosa, syre, giver syrlig smag af oxalsyre.
Ukrudtets begrænsninger
Et måltid af kogte blade mætter ikke på samme måde som brød, olie og kød. Brændenælder har omkring 40 til 60 kilokalorier pr. 100 gram. Mælkebøtteblade har omkring 45. Gåsefodsfrø har mere energi, men de er små og svære at samle i store mængder. En voksen mand, der arbejder fysisk, kan bruge 2.500 kilokalorier om dagen. Ukrudt alene dækker sjældent behovet. Folk blandede derfor blade med melrester, kogte knogler, hunde- og kattefoder eller få rede æg. Nogle spiste korn fra ødelagte siloer, selv om det var støvet og fugtigt.
Vand blev den første flaskehals
Uden vand dør mennesker hurtigere end uden mad. Mariupols vandværk stoppede. Rørledninger frøs eller sprang. Folk hentede vand fra brønde, kældre, regnvandsrender og smeltet sne. Vandet var ofte forurenet med spildevand, metal og ligrester. WHO og OCHA rapporterede om diarré, dehydrering og risiko for kolera, tyfus og hepatitis A. At koge vand krævede brænde, og brænde var farligt at hente under beskydning. Mange drak alligevel ukogt vand. Røde Kors og Læger uden Grænser forsøgte at bringe vandtanke ind, men adgangen blev blokeret.
Madlavning i gårdhaver og kældre
Gas kom ikke fra rør. Elektricitet kom ikke fra stikkontakter. Folk byggede små bål i baggårde, på fortove og i kældre. De brændte møbler, bøger, døre og træ fra ødelagte bygninger. En gryde kunne koge suppe i timevis. Røgen afslørede positioner, og russiske styrker beskød lejlighedsvis ildsteder. Om natten var det lettere at skjule flammer. Naboer delte vand og brænde. Nogle lavede en slags ovn af mursten og en gammel spand. Salt var en mangelvare. Uden salt smagte grønt suppe fladt, og kroppen mister natrium ved sved og diarré.
Ernæringsmæssige skader
Sult i byer under belejring giver ikke kun vægttab. Først tæres fedtdepoter, derefter muskler. Børn kan udvikle stunting og wasting. Voksne kan få sultødem, fordi lavt protein i blodet får væske til at samle sig i ben og bughule. Mangler på jern, folinsyre, A-vitamin og C-vitamin giver anæmi, nattesynsproblemer og blødende tandkød. Brændenælder dækker noget C-vitamin og kalk, men ikke hele behovet. Når kroppen får mad igen efter lang sult, kan refeeding syndrome følge. Fosfat, kalium og magnesium falder i blodet. Hjertet kan svigte. Læger uden Grænser beskrev sådanne tilfælde i evakuerede.
Giftige planter og fejlidentifikation
Nød lærer ikke altid folk at kende planter sikkert. Conium maculatum, skarntyde, ligner vilde gulerødder og persille. Den er dødelig i små mængder. Aethusa cynapium, hundepersille, ligner også spiselige urter. Solanum nigrum, sort natskygge, har bær, der kan være giftige for børn. Atropa belladonna, belladonna, er sjælden i byhaver, men findes i skovkanter. Forgiftning giver kvalme, kramper, hjertestop eller leversvigt. Under belejring var der få læger og intet kulfilter. Fejlidentifikation blev derfor en ekstra risiko oveni sulten.
Historiske paralleller
Mariupol er ikke den første by, hvor indbyggere spiste ukrudt for at overleve. Under belejringen af Leningrad fra 1941 til 1944 spiste folk bark, savsmuld, kæledyr og brændenælder. Dagrationen faldt til 125 gram brød for mange. Under Holodomor i 1932 til 1933 spiste bønder i Ukraine rødder, agern og græs. I Sarajevo under krigen i Bosnien 1992 til 1996 samlede folk urter i parker og haver. Warszawa-opstanden i 1944 havde også sult og improviserede køkkener. Fælles er, at belejring rammer vand, brændstof og lægehjælp først, og at kalorier bliver den valuta, der gjaldt.
Humanitær ret og sult som våben
International humanitarian law forbyder at udsulte civile som metode til krigsførelse. Genevekonventionerne og tillægsprotokol II fra 1977 beskytter nødhjælp og adgang for civile. Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol gør bevidst sulting af civile til en krigsforbrydelse i internationale og ikke-internationale konflikter. Alligevel blev hjælpekonvojer til Mariupol forsinket eller afvist. FN, ICRC og WFP krævede adgang. Russiske styrker og ukrainske myndigheder gav forskellige forklaringer. Human Rights Watch og Amnesty dokumenterede angreb på civile og på infrastruktur. Retsforfølgning tager år. Imens spiste folk ukrudt.
Vidnesbyrd fra kældrene
Vidner fra Mariupol beskrev et lydbillede af bomber, råb og hundeglam. Lugten af røg og råd. En kvinde fortalte, at hun kogte brændenælder i regnvand og delte med naboer. En mand sagde, at han spiste mælkebøtter, indtil tænderne blev løse. Børn tegnede mad i støvet. Ældre gemte den sidste halve kiks til de yngste. Mobiltelefoner mistede strøm. Radio blev den eneste nyhedskanal. Rygter sagde, at en grøn korridor ville åbne. Nogle nåede ud. Andre blev i kældre i uger. Overlevelse blev et spørgsmål om at kende sin gårdhave, sin brønd og sine naboer.
Efter evakuering og befrielse
Da nogle indbyggere blev evakueret til Zaporizjzja eller andre byer, fortsatte problemerne. Sult skader lever, nyrer og knogler. PTSD, depression og søvnløshed følger ofte. Børn kan have læringsvanskeligheder. Voksne kan have kronisk træthed. Sundhedssystemet i Ukraine var allerede belastet af krigen. Genopbygning af vand- og fødevareforsyning tager år. Mange vil ikke tilbage til Mariupol, så længe byen er under russisk kontrol. Alligevel vender nogle tilbage for at finde familie, dokumenter eller grave. Ukrudtet i gårdhaven står måske stadig. Det er ikke en løsning, men et spor af, hvad der blev spist.
Ukrudtets rolle i overlevelsesviden
For samfund, der rammes af belejring, er viden om spiselige planter nyttig, men ikke tilstrækkelig. Urtica dioica, Taraxacum officinale, Chenopodium album, Plantago major og Rumex acetosa findes i mange tempererede områder. De kan give vitaminer, mineraler og variation i en ellers ensformig kost. De kan ikke erstatte protein, fedt og kulhydrater i store mængder. Tørret brændenælde kan gemmes. Gåsefodsfrø kan kværnes til mel. Mælkebøtterod kan ristes. Men uden vand, salt og brændstof hjælper opskrifterne lidt. Det er den barske lære fra Mariupol, Leningrad og Sarajevo. Overlevelse kræver både planter og fred.
