Et nyt ord i den gynekologiske ordbog
På dansk siger vi skamlæber. Ordet lyder måske neutralt, men det bærer på en historie. Skam betyder skam, og læber betyder læber. På hollandsk har man hidtil brugt schaamlippen – samme logik: skamlæber. Nu har en gruppe hollandske læger, sprogforskere og aktivister foreslået et nyt ord: labia. Ikke et nyt latinsk låneord, men en genindførsel af det oprindelige, kliniske udtryk. Ordet er allerede begyndt at dukke op i sundhedsmateriale og på klinikker i Amsterdam og Utrecht.
Hvorfor skam er et problem
Når ordet for en kropsdel indeholder ‘skam’, smitter det af på dem, der har den kropsdel. Det mener i hvert fald forskere ved Universiteit van Amsterdam, som har undersøgt sprogbrug i seksualundervisning. I en rapport fra 2023 konkluderede de, at piger i alderen 12–16 år oftere undgår at tale om deres underliv, når undervisningsmaterialet bruger ordet schaamlippen. Drenges tilsvarende ord, balzak (pung), indeholder ingen skam. Det er en skævhed, siger sprogforskeren Maaike van der Velde. “Sproget former, hvordan vi ser os selv. Et ord som skamlæber fortæller piger, at deres køn er noget, man skal skamme sig over.”
Labia er ikke et nyt ord
Det nye hollandske ord er faktisk gammelt. Labia er flertal af latin labium, der betyder læbe. I anatomisk nomenklatur har man altid skelnet mellem labia majora (de ydre læber) og labia minora (de indre læber). På dansk bruger vi stadig labia majora og labia minora i lærebøger, men i daglig tale siger vi skamlæber. Hollænderne vil nu erstatte schaamlippen med labia i både klinisk og almindeligt sprog. Det er ikke et forsøg på at gøre sproget finere eller mere videnskabeligt. Tværtimod: Formålet er at fjerne en moralsk dom, som ingen kvinde har bedt om.
Reaktioner fra læger og patienter
På et gynækologisk center i Rotterdam har man brugt ordet labia i patientinformation siden 2022. Cheflæge Ingrid de Bruijn siger, at hun oplever en forskel. “Kvinder, der kommer her med smerter eller spørgsmål, er mere afslappede, når vi ikke kalder deres køn for skam. Det lyder måske som en lille ting. Men når en 19-årig kvinde siger ‘mine labia’, i stedet for at pege og mumle, så har vi vundet noget.” Ikke alle er enige. Nogle ældre læger mener, at labia er for klinisk og kan virke fremmedgørende. Men de samme læger indrømmer, at schaamlippen aldrig har været et neutralt valg.
Et sprogligt indgreb med politisk kant
Det hollandske initiativ er ikke isoleret. I Sverige har man diskuteret at erstatte blygdläppar (skamlæber) med labia. I Tyskland findes Schamlippen, og i Frankrig lèvres honteuses – heldigvis et udtryk, der næsten er forsvundet. Hollandske feminister har i årevis talt om ‘schaamte’ (skam) som en social konstruktion, der holder kvinder tilbage. At ændre ordet er en konkret handling. Det kræver ikke lovgivning eller demonstrationer. Det kræver kun, at man begynder at sige noget andet.
Hvad betyder det for dansk?
På dansk har vi ikke et tilsvarende initiativ. Vi siger stadig skamlæber i undervisningen, i aviserne og på hospitalerne. Nogle danske læger bruger labia i journaler, men sjældent i samtaler med patienter. Spørgsmålet er, om dansk snart følger efter. Sprogforsker ved Københavns Universitet, Jens Rahbek, mener ikke, at et nyt ord kommer af sig selv. “Det kræver, at nogen tager det første skridt. At en læge siger ‘labia’ til en patient. At en mor siger det til sin datter. At en underviser retter sit materiale.” Han peger på, at dansk allerede har lånt labia i sammensætninger som labiaplastik. “Så ordet er ikke fremmed. Det er bare ikke blevet accepteret i daglig tale.”
Kritik af sprogligt formynderi
Ikke alle ser positivt på forslaget. Nogle hollandske kommentatorer kalder det ‘sprogligt formynderi’. De mener, at man ikke kan ændre holdninger ved at ændre ord. Det er der noget om. Et nyt ord fjerner ikke skam, hvis skammen sidder i kulturen. Men det fjerner en daglig påmindelse. Det giver kvinder et ord, der ikke dømmer dem, før de har sagt noget som helst. Og det er måske nok så vigtigt. Som en hollandsk kvinde skrev på Twitter: “Jeg vil ikke have et ord, der skammer mig. Jeg vil have et ord, der bare er mit.”
Et lille ord, en stor forskel
Sprog ændrer sig sjældent hurtigt. Men nogle gange sker det. Det hollandske ord labia er ikke et slogan. Det er ikke et politisk manifest. Det er et forsøg på at gøre noget så konkret som at navngive en kropsdel uden at lægge skam ind i navnet. Om det lykkes, afhænger af, hvor mange der begynder at bruge det. I mellemtiden kan vi i Danmark stille os selv spørgsmålet: Hvorfor siger vi egentlig skamlæber? Og hvad gør det ved dem, der har dem?
