En ny forbrugerkultur vokser frem
I Indiens travle metropoler som Mumbai, Delhi og Bangalore er en ny type forbruger dukket op. Det er ikke den traditionelle købmand, der forhandler om prisen på linser. Det er en ung, teknologikyndig person, der med et swipe på telefonen får varer leveret til døren uden at betale en rupee. Fænomenet kaldes populært for 'shopping uden at betale', og det har skabt både begejstring og bekymring.
Det hele begyndte med introduktionen af 'buy now, pay later'-tjenester, forkortet BNPL. Indiske startups som Simpl, LazyPay og ZestMoney gjorde det muligt for kunder at købe nu og betale senere, ofte uden renter. For mange unge indere føltes det som at få noget gratis. Man kunne bestille tøj, elektronik eller endda dagligvarer og først se pengene forsvinde fra kontoen uger senere. Spændingen lå i øjeblikket, ikke i regningen.
Hvordan systemet fungerer i praksis
Teknisk set er BNPL en form for kortfristet kredit. En tredjepart betaler sælgeren med det samme, og kunden skylder beløbet til tredjeparten. I Indien er mange af disse tjenester integreret i betalingsappar som PhonePe, Google Pay og Paytm. Når en kunde vælger BNPL ved kassen, foretages en hurtig kredittjek baseret på mobilnummer og bankhistorik. Godkendelsen tager sekunder. Derefter kan kunden shoppe uden at have penge på kontoen.
Det lyder måske som et nichefænomen, men tallene er slående. Ifølge en rapport fra RedSeer Consulting voksede BNPL-transaktioner i Indien fra 3 millioner i 2019 til over 50 millioner i 2023. Væksten er drevet af unge i alderen 18-30 år, ofte studerende eller nyuddannede med lav indkomst. For dem er BNPL en måde at leve et liv, der ellers ville være uden for rækkevidde.
Psykologien bag den gratis følelse
Hvorfor føles det så tilfredsstillende at shoppe uden at betale? Adfærdsøkonomer peger på begrebet 'mental regnskab'. Når man ikke ser pengene forsvinde med det samme, registrerer hjernen ikke tabet. Det er samme mekanisme, der gør kreditkort farlige. Men BNPL er mere subtil. Der er ingen rente i starten, ingen månedlig regning, kun en venlig påmindelse om at betale om 14 dage. Spændingen opstår i håbet om, at man når at betale, før det bliver et problem.
For mange bliver det et problem. I 2022 rapporterede RBI (Reserve Bank of India) en stigning i misligholdte BNPL-lån på 40 procent. Unge låntagere, der ikke havde nogen indkomst, blev fanget i en cyklus af at låne for at betale tidligere lån. Virkeligheden indhentede dem. Men det ændrede ikke ved, at selve shoppingoplevelsen føltes som en sejr. Man havde fået noget uden at betale – i hvert fald ikke endnu.
Kulturelle rødder og ny teknologi
Indien har en lang tradition for uformel kredit. Landsbyens købmand gav varer på 'baki' – en slags regning, der blev betalt ved næste høst. Denne praksis eksisterer stadig i mange dele af landet. BNPL er en digital videreførelse af samme idé, men uden den personlige relation. Købmanden kendte sin kunde. Det gør algoritmen ikke. Det gør det både nemmere og mere risikabelt.
Samtidig har Indiens UPI-system (Unified Payments Interface) gjort betalinger øjeblikkelige. Kombinationen af UPI og BNPL har skabt en platform, hvor forbrugere kan shoppe konstant uden at tænke på, om der er dækning. Det føles som at have en uendelig kreditlinje. Indtil den en dag ikke er der mere.
Hvem tjener på det?
Det er ikke kun forbrugerne, der nyder godt af ordningen. E-handelsplatforme som Flipkart og Amazon India ser øgede salgstal. BNPL-udbydere tjener penge på gebyrer fra sælgere og på forsinkelsesrenter. Bankerne bruger BNPL til at tiltrække unge kunder, som de senere kan sælge andre produkter. Alle parter har en interesse i, at systemet fortsætter. Spørgsmålet er, hvor længe det kan vare.
I 2023 strammede RBI reglerne for BNPL. Udbydere må ikke længere kalde sig 'kreditkort' uden tilladelse, og de skal rapportere til kreditbureauer. Det har gjort det sværere at shoppe uden at betale uden konsekvenser. Men efterspørgslen forsvandt ikke. Den flyttede bare til nye apps og mindre formelle kanaler. For spændingen ved at få noget uden at betale er svær at slukke.
En generation på kredit
For mange unge indere er BNPL ikke bare en betalingsmetode. Det er en livsstil. Man kan tage til bryllup i et designer-sari, købe den nyeste iPhone eller tage på weekendtur til Goa – alt sammen uden at have pengene. Betalingen kommer senere, måske fra næste løn eller fra en ven. Det skaber en følelse af frihed, men også en konstant bagage af gæld.
Nogle kalder det finansiel inklusion. Andre kalder det finansiel illusion. Sandheden ligger et sted imellem. BNPL har givet millioner adgang til varer, de ellers ikke kunne købe. Men det har også lært dem, at man kan få noget for ingenting – i det mindste for en stund. Den lektie kan blive dyr.
Fremtiden for 'shop uden at betal'
BNPL-markedet i Indien forventes at nå 100 milliarder dollars i transaktionsværdi inden 2026, ifølge Bernstein. Det er en vækst, der ikke ligner noget andet. Men reguleringer, stigende misligholdelse og en mulig økonomisk afmatning kan bremse festen. Alligevel er spændingen svær at slukke. Når man først har prøvet at shoppe uden at betale, føles det svært at gå tilbage til kontanter.
For den unge inder i Mumbai eller Delhi er det ikke et spørgsmål om at være ansvarlig. Det er et spørgsmål om at være med. At føle sig rig, om end kun for en eftermiddag. At eje noget, man ikke har råd til. At shoppe uden at betale – indtil regningen kommer. Og den kommer altid. Spørgsmålet er, om man er klar til at betale, når den gør.
