Psykologi

For at forbedre mentale helbredsresultater hos neurodivergente personer anvendes interventionsmetoder som kognitiv adfærdsterapi, der hjælper med at håndtere angst og stress på en struktureret måde. Social færdighedstræning kan styrke evnen til at navigere i sociale situationer. Psykoedukation øger forståelsen af diagnoser og reducerer misforståelser. Desuden kan miljøtilpasninger som sensorisk tilpassede omgivelser og faste rutiner skabe tryghed og forebygge overbelastning. I nogle tilfælde kan medicinering, som melatonin for søvnforstyrrelser, anvendes under lægelig vejledning.

Personer med neurodivergente tilstande som autisme og ADHD har generelt en kortere forventet levetid sammenlignet med den generelle befolkning. For eksempel viser undersøgelser, at voksne med autisme uden intellektuel funktionsnedsættelse kan have en livslængde, der er cirka 6 år kortere, mens autister med intellektuel funktionsnedsættelse kan have op til 14 år kortere forventet levetid.

For personer med ADHD viser forskning et reduceret levetidsestimat på op til 12 år, ofte på grund af følgevirkninger som psykiske lidelser, livsstilsfaktorer og ubehandlede helbredsproblemer.

Der arbejdes målrettet på at reducere den forhøjede dødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser gennem Danmarks 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Planen indeholder øgede investeringer i kapacitet, bedre behandlingsmuligheder og tidlig indsats for at forebygge forværring af sygdomme. Særligt prioriteres personer med diagnoser som skizofreni, hvor dødeligheden er stigende.

Psykiatrisk komorbiditet, altså samtidig tilstedeværelse af flere psykiske lidelser sammen med autisme, øger markant risikoen for selvmordsforsøg og selvmord hos autistiske personer. Over 90% af autister, som har forsøgt eller begået selvmord, har også mindst én anden psykisk lidelse som fx angst eller depression. Denne kombination øger psykisk belastning betydeligt og kan føre til øget risiko for selvmordshandlinger. Det peger på, at selvmordsforebyggelse hos autistiske bør tilpasses med særlig fokus på komorbide psykiske sygdomme og understøttende interventioner.

Neurodivergente personer, især dem med autisme, har mere end tre gange så høj risiko for selvmord og selvmordsforsøg sammenlignet med den generelle befolkning i Danmark. Særligt psykiatriske komorbiditeter som angst, depression, skizofreni og PTSD øger denne risiko markant og er til stede hos over 90 procent af dem, der forsøger eller begår selvmord. Sociale udfordringer, herunder vanskeligheder med relationer og stigma, samt diskrimination på arbejdspladsen og i sundhedsvæsenet, bidrager også væsentligt til belastningen.