Gamle træers økologiske funktion og den mulige sammenhæng med egeprocessionsspinderen i Odense

Odense Kommune har siden 2024 oplevet en markant stigning i forekomsten af egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea). Arten udgør et stigende problem for både naturforvaltning og folkesundhed på grund af larvernes stærkt irriterende brandhår.

Kommunen har iværksat omfattende bekæmpelse med biologiske midler, mekanisk fjernelse af reder og overvågning ved hjælp af feromonfælder. Samtidig er det blevet vurderet, at arten ikke længere realistisk kan udryddes lokalt, men alene begrænses gennem løbende forvaltning.

Denne rapport undersøger en mulig, men endnu ikke dokumenteret, sammenhæng mellem tabet af gamle træers økologiske funktion og den øgede forekomst af egeprocessionsspinderen.

Rapportens centrale hypotese er, at omfattende fældning af gamle træer i forbindelse med større byudviklingsprojekter kan have reduceret flere naturlige reguleringsmekanismer samtidigt. Dette omfatter blandt andet tab af levesteder for flagermus, ændringer i grønne korridorer og en midlertidig reduktion af den biologiske kompleksitet, indtil nyplantede træer udvikler tilsvarende økologiske funktioner.

Rapporten søger ikke at bevise denne sammenhæng, men at undersøge, om den er biologisk plausibel og understøttes af eksisterende dokumentation.

1. Indledning

Odense har gennem de seneste ti år gennemgået en omfattende fysisk omdannelse. Etableringen af letbanen, ombygning af vejnettet, nye boligområder og klimatilpasningsprojekter har ændret store dele af byens grønne struktur.

Som led i disse projekter er et betydeligt antal modne vejtræer blevet fældet. Kommunen har samtidig gennemført omfattende genplantning, blandt andet med målsætningen om at plante omkring to nye træer for hvert træ, der blev fjernet langs letbanen.

Denne strategi sikrer, at byens samlede træbestand på længere sigt genopbygges. Den rejser imidlertid et centralt økologisk spørgsmål:

Kan unge træer umiddelbart erstatte de økologiske funktioner, som gamle træer udførte?

Dette spørgsmål danner grundlaget for rapporten.

2. Problemformulering

Rapporten søger at besvare følgende spørgsmål:

• Kan tabet af gamle træers økologiske funktion have reduceret den naturlige regulering af nataktive insekter i Odense?
• Kan ændringer i levesteder og flyvekorridorer have påvirket flagermusenes mulighed for at jage voksne egeprocessionsspindere?
• Er der et tidsmæssigt misforhold mellem træfældning og den biologiske funktion af erstatningsplantninger?
• Kan denne kombination af forhold have bidraget til den udvikling, som Odense oplever i dag?

3. Arbejdshypotese

Rapportens arbejdshypotese er følgende:

Gamle træer udgør centrale elementer i byens økologiske infrastruktur.

Når gamle træer fældes, mistes ikke alene træernes fysiske tilstedeværelse, men også en lang række biologiske funktioner, herunder:

• hulheder til flagermus
• skjulesteder for fugle
• levesteder for insekter
• svampe og mikroorganismer
• sammenhængende grønne korridorer
• stabile mikroklimaer.

Hvis disse funktioner reduceres hurtigere, end de genetableres gennem nyplantning, kan den naturlige regulering af visse insektarter midlertidigt svækkes.

Rapporten undersøger, om egeprocessionsspinderen kan være et eksempel på en art, der har draget fordel af en sådan ubalance.

4. Gamle træers økologiske funktion

Fra et biologisk perspektiv er et gammelt træ langt mere end et landskabselement.

Gamle træer udvikler gennem årtier strukturer, som unge træer ikke besidder:

• hulheder
• revner
• løs bark
• dødt ved
• svampe
• mosser
• laver
• stabil temperatur
• høj insektproduktion.

Disse strukturer understøtter hundredvis af arter.

Gamle træer fungerer derfor som biologiske knudepunkter i byens økosystem. Når et gammelt træ fældes, forsvinder disse funktioner øjeblikkeligt. Når et nyt træ plantes, begynder udviklingen forfra.

Selv om kommunen planter flere træer end der fældes, kan der derfor opstå et betydeligt økologisk tidsgab.

5. Flagermus i Odense

Odense rummer en artsrig bestand af flagermus.

Registreringer fra blandt andet Vejdirektoratet, Syddansk Universitet og kommunale miljøundersøgelser dokumenterer forekomsten af mindst otte arter:

• Brunflagermus
• Damflagermus
• Dværgflagermus
• Pipistrelflagermus
• Skimmelflagermus
• Troldflagermus
• Sydflagermus
• Vandflagermus.

Undersøgelserne viser, at gamle træer indgår som raste- og ynglesteder, og at grønne korridorer langs åer, parker og alléer anvendes som flyveruter.

Flere arter lever helt eller delvist af nataktive sommerfugle.

Rapporten antager ikke, at flagermus alene regulerer bestanden af egeprocessionsspinderen, men undersøger, om de udgør en vigtig del af den samlede biologiske regulering.

6. Byudvikling og træfældninger i Odense (2015–2026)

Den største ændring af Odenses træbestand fandt sted i forbindelse med etableringen af letbanen og de tilhørende vejombygninger.

Miljøvurderingerne viser, at træer langs letbanens tracé blev registreret, herunder træer med potentiel betydning for flagermus.

Kommunen gennemførte samtidig en omfattende genplantning.

Det centrale spørgsmål er imidlertid ikke alene, hvor mange træer der blev plantet, men hvornår de nye træer forventes at kunne udføre de samme biologiske funktioner som de træer, der blev fjernet.

Denne rapport betegner denne periode som et økologisk tidsgab.

6.1 Indledning

Odense har siden midten af 2010'erne gennemført en af de mest omfattende byomdannelser i Danmark. Projekterne har omfattet etableringen af Odense Letbane, ombygningen af Thomas B. Thriges Gade, nye cykelstier, vejomlægninger, klimatilpasning og udviklingen af nye byområder.

Disse projekter har haft væsentlige samfundsmæssige gevinster, men de har samtidig ændret byens grønne infrastruktur. Mange eksisterende vejtræer blev fjernet for at skabe plads til nye spor, veje, ledningsomlægninger og fortove. Kommunen og Odense Letbane arbejdede samtidig med en strategi om, at der skulle plantes to nye vejtræer for hvert træ, der blev fældet. 

Rapportens fokus er ikke at vurdere behovet for disse anlægsprojekter, men at undersøge de økologiske konsekvenser af, at modne træer blev erstattet af unge træer.

6.2 Odense Letbane

Odense Letbane er det største enkeltstående anlægsprojekt i byen i de seneste årtier.

Projektet omfatter:

• ca. 14,5 km dobbeltspor,
• 26 stationer,
• omfattende omlægning af vejprofiler,
• nye cykelstier og fortove,
• flytning af forsyningsledninger,
• nyplantning af vejtræer langs store dele af strækningen. 

Forud for anlægsarbejdet blev der gennemført detaljerede registreringer af de eksisterende træer og miljøforholdene langs tracéet. Miljøvurderingen omfattede blandt andet en kortlægning af træer med potentiel betydning for flagermus og andre beskyttede arter. 

6.3 Registrering af flagermustræer

Et interessant forhold ved miljøvurderingen er, at der ikke alene blev registreret træernes placering.

Der blev også foretaget biologiske vurderinger af:

• træer med hulheder,
• løs bark,
• potentielle ynglepladser,
• potentielle rastepladser,
• flyveruter.

Dette viser, at bygherren allerede inden anlægsarbejdet anerkendte, at enkelte gamle træer kunne have væsentlig biologisk betydning ud over deres landskabelige værdi. 

Dette er centralt for denne rapport.

Hvis et træ vurderes vigtigt nok til at skulle undersøges særskilt af hensyn til flagermus, må det antages, at træets økologiske funktion rækker langt ud over dets visuelle betydning.

6.4 Erstatningsbeplantning

Odense Letbane valgte en forholdsvis ambitiøs strategi for genplantning.

Projektet omfattede bestilling og plantning af omkring 1.400 nye vejtræer, fordelt på mere end 70 forskellige træarter og sorter, tilpasset de enkelte byrum. Samtidig blev det meldt ud, at der skulle plantes to nye træer for hvert vejtræ, der blev fældet. 

Denne strategi har flere positive effekter:

• større artsdiversitet,
• øget robusthed over for sygdomme,
• flere træer på langt sigt,
• forbedret klimatilpasning.

Fra et biodiversitetsperspektiv rejser den dog et andet spørgsmål:

Hvornår bliver de nye træer biologisk sammenlignelige med de gamle træer?

6.5 Økologisk tidsgab

Her introduceres rapportens centrale begreb: Økologisk tidsgab.

Kommunens erstatningsbeplantning reducerer ikke nødvendigvis den økologiske påvirkning på kort sigt.

Hvis et 100 år gammelt lindetræ fældes i 2018, og et nyt træ plantes i 2020, opstår der et tidsrum, hvor flere biologiske funktioner er reducerede.

Eksempelvis:

Dette tidsgab kan vare flere årtier, afhængigt af træart og voksested.

Det betyder ikke, at erstatningsplantning er uden værdi, men at funktionel økologisk erstatning sker væsentligt senere end den fysiske plantning.

6.6 Andre større anlægsprojekter

Selv om letbanen er det mest omfattende projekt, er den ikke den eneste kilde til ændringer i træbestanden.

Andre projekter, som bør analyseres nærmere, omfatter:

Disse projekter er alle knyttet til letbanens anlæg og bør undersøges samlet frem for enkeltvis, når den samlede ændring af Odenses grønne struktur vurderes. 

7. Økologisk tidsgab

Et nyplantet træ kan bidrage til byens grønne udtryk umiddelbart efter plantning.

Det kan derimod tage mange årtier, før træet udvikler:

• hulheder
• løs bark
• dødt ved
• stor insektproduktion
• egnede opholdssteder for flagermus.

Hvis mange gamle træer fældes inden for få år, mens deres biologiske erstatning først udvikles over flere årtier, kan den samlede økologiske funktion i området reduceres midlertidigt.

Denne hypotese udgør rapportens centrale analysepunkt.

8. Egeprocessionsspinderen

Den voksne egeprocessionsspinder er en nataktiv sommerfugl.

For at bestanden kan vokse, skal de voksne individer:

• overleve
• finde en partner
• lægge æg.

Enhver faktor, der påvirker overlevelsen af de voksne sommerfugle, kan derfor få betydning for bestanden året efter.

Flagermus udgør én mulig prædator.

Fugle, snyltehvepse, snyltefluer, edderkopper og andre rovdyr udgør andre.

Rapporten undersøger derfor den samlede biologiske regulering frem for én enkelt prædator.

9. Diskussion

Den eksisterende dokumentation viser allerede flere forhold, som gør hypotesen relevant:

• omfattende fældning af gamle vejtræer,
• omfattende nyplantning af unge træer,
• dokumenterede flagermusforekomster i Odense,
• kendt afhængighed af gamle træer hos flere flagermusarter,
• kendt prædation på nataktive sommerfugle,
• en markant stigning i forekomsten af egeprocessionsspinderen.

Ingen af disse forhold dokumenterer alene en årsagssammenhæng.

Tilsammen peger de imidlertid på en problemstilling, som fortjener en nærmere videnskabelig undersøgelse.

Foreløbig konklusion

Rapporten konkluderer, at der eksisterer en biologisk plausibel hypotese om, at tabet af gamle træers økologiske funktion kan have reduceret den naturlige regulering af nataktive insekter i dele af Odense.

Denne hypotese understøttes af kendt økologisk teori om gamle træers betydning, flagermusenes økologi og de funktioner, som sammenhængende grønne strukturer udfører i et byøkosystem.

Den eksisterende dokumentation er dog endnu ikke tilstrækkelig til at fastslå, hvor stor betydning denne mekanisme har haft for udviklingen af egeprocessionsspinderen.

Rapporten anbefaler derfor, at fremtidige undersøgelser kombinerer data om træfældninger, erstatningsbeplantning, flagermusregistreringer, grønne korridorer og den geografiske udvikling i angreb af egeprocessionsspinderen. En sådan tværfaglig analyse vil kunne belyse, om ændringer i den grønne infrastruktur har påvirket økosystemets naturlige regulering af nataktive skadedyr.