I et nukleart scenarie, der medfører omfattende brande, er det primært sodpartikler (black carbon), der har den mest kritiske indvirkning på atmosfærens evne til at reflektere sollys. Hvor aske ofte er tungere og hurtigere falder ned til jorden på grund af tyngdekraften, kan de ekstremt fine sodpartikler forblive suspenderet i stratosfæren i længere tid.
Sod er særligt problematisk, fordi det absorberer sollys frem for blot at reflektere det. Denne absorption fører til en lokal opvarmning af atmosfæren, mens jordens overflade samtidig afkøles på grund af den reducerede mængde lys, der når ned. Denne ubalance i energibudskabet kan udløse en nuklear vinter, hvor temperaturen falder drastisk over globale skalaer.
Aske har en mere begrænset effekt på den langsigtede globale temperatur, da partikelstørrelsen og vægten gør, at de hurtigere fjernes fra atmosfæren. Derfor er det mængden og opholdstiden for de fineste sodpartikler, der er den afgørende faktor for den atmosfæriske stabilitet og lysrefleksion i efterspillet af en nuklear konflikt.
