Indien har brug for at skifte fokus fra formelle skøder til faktiske brugsrettigheder. Når store solarmarker etableres, forsvinder de græsningsarealer, som folk som Raika-folket lever af. Fordi de ikke ejer jorden på papiret, står de ofte uden for de juridiske erstatningsordninger.
En løsning kræver en juridisk anerkendelse af 'customary rights' eller sædvaneret. Det betyder, at loven skal tage højde for, hvem der historisk har brugt jorden til græsning, uanset hvem der ejer den formelt. Ved at bruge satellitdata og lokale kortlægninger kan myndighederne dokumentere de faktiske brugsmønstre. Dette skaber et datagrundlag, der kan udfordre de officielle ejendomsregistre.
Desuden bør man indføre kollektive kompensationsmodeller. I stedet for at lede efter én enkelt ejer, kan pengene udbetales til lokale samfundskasser. Disse midler kan finansiere fælles goder som vandhuller eller lægehjælp. Ved at integrere sociale konsekvensanalyser direkte i godkendelsesprocessen for solenergi-projekter, kan man sikre, at de fattigste ikke blot bliver skubbet væk. Retfærdighed kræver, at man ser på, hvem der rent faktisk bruger jorden, ikke kun hvem der har et stempel i et dokument.
