Spørgsmålet om, hvorvidt moderne organisationsstrukturer nødvendiggør måling af psykisk mistrivsel, er centralt i den aktuelle debat om arbejdsmiljø. I mange nutidige virksomheder ses en tendens til, at menneskelige følelser og psykisk belastning forsøges gjort målbare gennem KPI'er og effektivitetsmålinger.
Denne proces sker ofte, fordi ledelsen har brug for data til at styre organisationen. Når psykisk trivsel bliver til tal, kan det gøre det lettere at dokumentere problemer, men det risikerer også at reducere komplekse menneskelige lidelser til blot at være en hindring for produktionen. Kritikere peger på, at dette kan føre til en fremmedgørelse, hvor medarbejderens velbefindende kun ses i relation til, hvad det betyder for bundlinjen.
For at skabe et sundt arbejdsmiljø er det vigtigt at forstå, at trivsel ikke kun er et produktivitetsspørgsmål. En balanceret tilgang indebærer at lytte til medarbejderne uden nødvendigvis at skulle omregne hver eneste følelse til en matematisk enhed. Ved at fokusere på reel dialog fremfor kun tal, kan organisationer skabe en mere bæredygtig kultur, hvor mennesket værdsættes i sig selv.
