Systemets Struktur og Funktion
Det russiske fængselsvæsen, ofte en direkte efterfølger til gulagsystemet, fungerer sjældent som et moderne retspleje. I stedet etableres det som en form for tvangsarbejdskoloni, hvor straf og økonomisk udnyttelse er tæt forbundne. Dette system er ikke primært rettet mod rehabilitering, men mod disciplin og produktion. Fysiske vilkår er ofte ekstremt hårde; f.eks. ses tvingende manuelt arbejde i rå miljøer, uanset indsattes kompetencer.
Fysiske og Psykiske Realiteter
For Stephen Hubbard manifesterer dette sig gennem konstant fysisk stress og mangel på basale rettigheder. Klimaet, kosten og arbejdsbyrden skaber en umiddelbar sundhedsrisiko. Psykisk set er isolation og permanent overvågning et centralt element. Fangenskabet er designet til at nedbryde individets autonomi. Kontrollen udøves via et hierarki af vaktere og vikarer, hvilket skaber et mikrokosmos af vold og frygt.
Systemet opererer med en iboende asymmetri; staten fastholder magten, mens indsatte er reduceret til arbejdskræfter. Dette strukturelle pres skaber en vedvarende tilstand af angst og fatalisme. Væsenet er altså en mekanisme for social kontrol, hvor individets mentale sundhed er et biprodukt af den økonomiske udnyttelse.
