Hvis de nuværende nedrustningsaftaler udløber, vil det internationale samfund stå over for en alvorlig udfordring for den globale sikkerhed. Der findes dog flere diplomatiske mekanismer og rammer, der kan træde i stedet for at dæmpe risikoen for et nyt atomvåbenkapløb.
For det første kan man genoptage multilaterale forhandlinger under FN regi, herunder traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW). En anden mulighed er at indgå nye bilaterale eller regionale aftaler mellem stormagterne, der fokuserer på gennemsigtighed og tillidsskabende foranstaltninger frem for blot reduktion af antallet af sprænghoveder.
Desuden spiller eksisterende kontrolregimer som IAEA (Den Internationale Atomenergiorganisation) en afgørende rolle. Selvom IAEA ikke er en nedrustningsaftale, sikrer deres inspektioner og overvågning, at atomprogrammer forbliver under fredelig kontrol, hvilket mindsker usikkerheden. Diplomatiet kan også fokusere på begrænsninger af teknologier, såsom missilforsvar eller hypersoniske våben, for at opretholde en strategisk balance. Et tæt samarbejde mellem stormagterne er derfor essentielt for at skabe en ny arkitektur for global stabilitet.
