Hvis Sherman Act bliver et værktøj til at ramme redaktionelle beslutninger, risikerer amerikanske mediehuse en bølge af selvcensur. Journalister vil tøve med at koordinere dækningen af store historier, fordi samarbejde kan tolkes som ulovlig aftalevirksomhed eller markedsmanipulation. Det rammer især store undersøgende projekter, hvor flere medier går sammen om at afsløre magtmisbrug.
Præcedensen flytter fokus fra ytringsfrihed til markedsdynamikker. Redaktører skal pludselig overveje, om deres vinkling ligner konkurrenternes for meget, eller om en fælles boykot af en kilde kan ses som en konkurrencebegrænsning. Retssager bliver dyre. Små medier uden store juridiske budgetter vil sandsynligvis give op først.
Denne udvikling giver politikere en bagdør til at presse pressen. I stedet for direkte censur, som First Amendment forbyder, kan man bruge antitrust-myndighederne til at kvæle kritiske stemmer via økonomiske sanktioner. Det gør redaktionel uafhængighed til en juridisk risiko.
