Den magt, der er samlet hos den marokkanske konge, skaber en barriere for politisk engagement blandt landets unge. Når beslutningerne reelt træffes i det paladsmæssige centrum frem for i det folkevalgte parlament, føler mange unge, at deres stemme ikke gør en forskel. Det skaber en følelse af politisk afmagt. Hvorfor bruge tid på valg, hvis de reelle magtcentre forbliver urørlige?
Denne struktur fører ofte til politisk apati. Mange ser de politiske partier som blot dekorative elementer i et system, der i sidste ende er styret af monarkiet. Resultatet er en voksende kløft mellem staten og de nye generationer. I stedet for at søge ind i det formelle politiske system, søger de unge mod andre veje, som sociale medier eller uformelle protester, for at få deres budskaber igennem.
Fremtidige reformer risikerer derfor at blive mødt med skepsis. Hvis lovgivningsprocessen ses som et teater, vil de unge ikke se det som et værktøj til forandring. Det svækker fundamentet for enhver demokratisk konsolidering, da de, der skal bygge fremtiden, har mistet troen på selve spillereglerne.
