Ja, det er en reel risiko. Når droner spreder sølviodid eller salt i skyerne for at fremtvinge regn, kan nabolande føle, at deres naturlige vandforsyning bliver stjålet. Dette fænomen kaldes ofte "rain theft" i diplomatiske kredse.
International lovgivning er uklar. ENMOD-konventionen forbyder vejrmodifikation som våben, men den dækker ikke nødvendigvis civile projekter til øgning af landbrugsproduktionen. Fordi droner gør skysåning billigere og mere diskret, stiger sandsynligheden for hemmelige operationer.
Bevisbyrden er det største problem. Vejrsystemer er kaotiske, og det er teknisk svært at bevise, at regnen udeblev i land A, netop fordi land B såede skyerne. Alligevel kan mistanke alene skabe politiske spændinger. Hvis en region rammes af tørke, mens naboens marker blomstrer, kan det føre til diplomatiske kriser eller handelsrestriktioner. Det handler i sidste ende om vandsikkerhed i områder med knappe ressourcer.
