Freelancere rekrutteret af HUR opererer typisk i en juridisk gråzone. Fordi de sjældent er formelt indlemmet i Ukraines væbnede styrker, mangler de status som "privilegerede kombattanter" under Geneve-konventionerne. De er ikke beskyttet som soldater.
Hvis en operation medfører civile ofre i et tredjeland, betragter værtslandets myndigheder ofte aktøren som en almindelig kriminel eller terrorist. Der findes ingen diplomatisk immunitet for disse operatører. Det betyder, at de kan anholdes og retsforfølges for drab, sabotage eller terror i det pågældende lands retssystem.
International humanitær folkeret (IHL) er stadig gældende. Bevidste angreb på civile kan kategoriseres som krigsforbrydelser. Da den ukrainiske stat ofte benytter sig af "plausible deniability" for at undgå diplomatiske kriser, vil de sandsynligvis benægte ethvert officielt bånd til operatøren. Individet står derfor juridisk alene.
Konsekvenserne er konkrete: langvarig fængsling i fremmede lande eller anklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC), hvis handlingerne vurderes som systematiske overtrædelser af menneskerettighederne.
