At skabe global kontrol kræver, at man bevæger sig væk fra forsøget på at regulere selve koden. I stedet bør fokus ligge på de specifikke anvendelsesområder, hvor teknologien udgør en eksistentiel trussel. Vi taler her om autonome våbensystemer og biologisk krigsførelse. Ved at indgå internationale aftaler om disse specifikke felter kan man skabe tillid uden at låse innovationen fast i bureaukratiske mønstre.
En anden vej er etableringen af et internationalt videnskabeligt agentur, der minder om det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Dette organ skal ikke diktere, hvordan virksomheder udvikler deres modeller, men snarere overvåge de mest kraftfulde computere og datacentre. Gennemsigtighed omkring regnekraft er nøglen. Hvis stormagterne kan verificere hinandens kapacitet, mindskes frygten for et uforudset teknologisk spring.
Vi skal undgå tunge, universelle standarder, der kræver ensartede regler i Silicon Valley og Shenzhen. Det er umuligt. I stedet bør vi satse på interoperabilitet mellem forskellige regelsæt. Det betyder, at de tekniske sikkerhedsstandarder skal passe sammen på tværs af grænser. På den måde sikrer vi, at en ansvarlig virksomhed kan operere globalt, mens vi samtidig sætter en stopper for den mest uansvarlige brug af AI i militær regi.
