Spørgsmålet om afvæbning versus suverænitet er et af de mest centrale og komplekse dilemmaer i en eventuel genopbygning af Gaza. For at opnå legitimitet skal et nyt styre kunne levere sikkerhed, infrastruktur og økonomisk stabilitet til sin befolkning, hvilket kræver fungerende statslige institutioner.
En total afvæbning kunne i teorien styrke legitimiteten, hvis det sker som en del af en bredere politisk proces, der fører til en anerkendt palæstinensisk stat. Hvis afvæbningen kobles direkte til international anerkendelse og en sikkerhedsgaranti fra det internationale samfund, kan det ses som et skridt mod at opbygge en stat med politimyndighed frem for militær magt.
Udfordringen opstår, hvis afvæbningen opleves som et tab af selvforsvar uden modvægt i form af reel politisk frihed eller suverænitet. For at undgå radikalisering må det nye styre demonstrere, at de kan beskytte borgerne mod interne trusler og opretholde lov og orden via politistyrker, der er underlagt civil kontrol. Suverænitet handler i denne kontekst om evnen til at styre eget territorium og sikre befolkningens basale behov, uafhængigt af de militære magtmidler.
