Den største risiko ved Trumps protektionistiske handelspolitik findes primært i indførelsen af høje toldsatser og de efterfølgende handelskrige. Når USA pålægger importtold på varer som stål, aluminium og komponenter fra især Kina, skaber det en uforudsigelighed, som virksomheder har svært ved at navigere i. Denne usikkerhed tvinger globale virksomheder til at genoverveje deres produktionsstrategier og leverandørforhold.
En anden central mekanisme er de geopolitiske spændinger, som toldbarrierer medfører. Når handelsmønstre ændres for at undgå told, sker der ofte en fragmentering af de globale værdikæder. Dette kaldes også for decoupling, hvor produktionen flyttes væk fra Kina til andre lande for at mindske politisk risiko. Selvom dette kan mindske afhængigheden af enkelte lande, medfører det ofte højere produktionsomkostninger og mindre effektivitet på grund af tabte stordriftsfordele.
Samlet set betyder de protektionistiske tiltag, at virksomheder skal bruge flere ressourcer på risikostyring frem for vækst. Forstyrrelser i adgangen til kritiske råvarer og komponenter kan føre til prisstigninger for forbrugerne og flaskehalse i den globale handel, hvilket gør de globale forsyningskæder mere skrøbelige over for politiske beslutninger.
