Hvilken specifik psykologisk træning eller metoder har han benyttet for at genvinde tilliden til de farlige omgivelser på banen efter de fysiske ulykker?
For at genvinde den mentale tillid til de fysiske omgivelser på banen efter alvorlige ulykker, er der arbejdet målrettet med forskellige psykologiske værktøjer. Processen har primært fokuseret på at mindske den frygtrespons, som kroppen automatisk aktiverer, når man bliver mindet om de tidligere skader under fysisk kontakt eller høj fart.
En central del af træningen har været eksponeringsterapi i kontrollerede rammer. Dette indebærer, at man gradvist genintroducerer de mest udfordrende situationer, så hjernen kan lære, at de specifikke bevægelser eller sammenstød ikke længere er livsfarlige. Ved at kontrollere intensiteten af stimulansen kan det autonome nervesystem trænes til at forblive roligt, selv i pressede situationer. Derudover er der benyttet visualiseringsteknikker. Her bruger han mentalt arbejde til at gennemgå kampsituationer eller højhastighedsbevægelser i et sikkert miljø. Ved at visualisere succesfulde og fejlfrie udførelser styrkes de neurale baner, hvilket skaber en følelse af kontrol og forudsigelighed. Denne kombination af gradvis eksponering og mental forberedelse er afgørende for at bygge bro mellem den fysiske heling og den mentale genopbygning af selvtillid på banen.
