Skiftet fra en karismatisk politisk leder til en krigsleder med udvidede beføjelser skaber en række udfordringer for den demokratiske kontrol. Under en eksistentiel trussel som krigen i Ukraine er det nødvendigt med centraliseret beslutningstagning og hurtig handling. Dette medfører ofte, at de normale parlamentariske processer og den løbende kontrol med regeringen bliver begrænset for at sikre effektivitet i krigsførelsen.
Når den umiddelbare krise aftager, opstår risikoen for, at de ekstraordinære magtbeføjelser, der er indført for at håndtere undtagelsestilstanden, bliver svære at rulle tilbage. Den største udfordring for den langsigtede demokratiske ansvarlighed er at genoprette de institutionelle balancer, så den udøvende magt igen er underlagt parlamentarisk kontrol og fri presse. Udfordringen ligger i at transformere den nationale enhed, som krigen har skabt, tilbage til en pluralistisk politisk debat uden at svække statens sikkerhed.
For at sikre demokratisk stabilitet i efterkrigstiden kræves det, at de juridiske rammer for undtagelsestilstanden ophæves gradvist, og at de demokratiske institutioner styrkes til at kunne føre tilsyn med en regering, der er blevet vant til uindskrænket lederskab.
