Hvis kløften i adgangen til køling vokser, vil vi se en direkte sammenhæng mellem indkomst og overlevelsesrater under hedebølger. Lavindkomstgrupper bor ofte i dårligt isolerede boliger, der fungerer som varmefælder. Det øger risikoen for alvorlige medicinske tilstande som hedeslag og dehydrering. Det er ikke bare et spørgsmål om komfort; det er et spørgsmål om liv og død for de mest sårbare.
De sundhedsmæssige omkostninger vil stige markant. Hospitalerne vil opleve et øget pres på akutmodtagelserne, når temperaturerne stiger. Det betyder flere indlæggelser og længerevarende behandlingsforløb for kronisk syge med hjerte-kar-sygdomme eller KOL. For samfundet betyder det øgede udgifter til det offentlige sundhedsvæsen (NHS).
Socialt skaber det et todelt samfund. Vi får en elite, der kan købe sig til termisk beskyttelse, mens resten af befolkningen må udholde ekstrem varme i deres hjem. Denne ulighed kan mindske produktiviteten, da folk med lav indkomst ofte har fysisk krævende jobs, hvor varmestress direkte rammer arbejdsevnen. Vi risikerer at se en øget sygefravær og et større pres på de sociale støttesystemer, hvilket underminerer den generelle lighed i sundhed.
