Observationer fra de besatte områder i Libanon
En militær virkelighed i grænsezonen
De israelske landstyrker bevæger sig længere ind i det sydlige Libanon. Det er ikke længere kun tale om luftangreb eller præstationsstyrerede missiler fra fjern afstand. Ismaels militære ledelse har bekræftet, at deres tropper nu opererer dybere inde på libanesisk territorium. Formålet, ifølge officielle kilder i Tel Aviv, er at fjerne infrastrukturen fra Hizbollah, som Israel mener udgør en direkte trussel mod deres nordlige grænser.
BBC har besøgt områder, som de israelske styrker nu kontrollerer. Scenariet er præget af røg, ødelagte betonkonstruktioner og en mærkbar stilhed, der kun afbrydes af militære køretøjer. Husene i de små landsbyer nær den internationale grænse ligner ikke længere de steder, de var for få måneder siden. Mange bygninger er kollapset under vægten af tungt artilleri.
Det er ikke en hurtig operation. De israelske myndigheder taler om en målrettet indsats for at skabe en sikkerhedszone. Men for de mennesker, der lever her, betyder det i stedet en usikker hverdag, hvor de må flygte fra hjem til midlertidige lejre.
Observationer fra de ødelagte landsbyer
Da BBC's reportere bevægede sig gennem de områder, som nu betegnes som israelsk-kontrollerede, var det tydeligt, at kampene har efterladt dybe spor. Vejene er fyldt med huller efter tankvogne, og det elektricitetsnet, der engang forsynede landsbyerne, ligger i ruiner. Der er ingen tegn på normalt liv i de øverste etager af de overlevende huse.
I en lille landsby tæt på græden kunne man se rester af israelske militære køretøjer, der holdt parkeret nær en nedbrudt mur. Luften smagte stadig af brændt plastik og støv. De lokale indbyggere, der har fundet vej tilbage til deres ruiner, beskriver en konstant følelse af at være overvåget. Isrælsk teknologi, herunder droner, dominerer luftrummet og gør det svært at bevæge sig frit uden at blive bemærket.
Mange af de huse, man passerer, har mærker efter skråninger fra artillerigranater. Det er ikke bare tilfældige skader. Det ligner målrettet beskydning mod bygninger, der mistænkes for at huse militære celler. Men for de civile, der stadig forsøger at finde deres ejendele frem fra murbrokkerne, er det svært at skelne mellem militære mål og deres eget livsværk.
Hizbollah og den asymmetriske krigsførelse
Hvorfor fortsætter Israel denne fremrykning? Svaret findes i den langvarige konflikt med Hizbollah. Gruppen har i årevis affyret raketter mod israelske byer, hvilket har tvunget tusindvis af israelere til at forlade deres hjem i nord. Israel har nu besluttet, at en defensiv strategi ikke er nok. De vil fysisk fjerne de raketramper og tunneler, som Hizbollah har etableret i det libaneske terræn.
Hizbollah kæmper på en anden måde. De benytter sig af guerillataktik, hvor de gemmer sig i det tætte terræn og bruger civile strukturer som dækning. Dette gør det ekstremt svært for de israelske tanke at navigere uden at risikere store tab. Hver eneste bakke og hver eneste stribe af oliventræer kan potentielt skjule en panserbeklædt enhed eller en anti-tank rakets afskyder.
Denne form for krigsførelse betyder, at frontlinjen aldrig er statisk. Selv når israelske enheder melder, at de har sikret et område, kan der opstå nye kampe få timer senere. Det er en udmattelseskrig, hvor kontrol over terræn ikke nødvendigvis betyder kontrol over sikkerheden.
De humanitære omkostninger
Prisen for denne militære udvidelse betales af civilbefolkningen. FN har rapporteret om massiv fordrivelse. Folk i det sydlige Libanon er ikke bare flyttet til nabobyen; de er flygtet mod Beirut og længere mod nord for at undslippe de aktive kamphandlinger. De midlertidige lejre er overfyldte, og adgangen til rent vand og medicin er begrænset.
Det er ikke kun de nuværende kampe, der skaber problemer. Infrastrukturen i Libanon var i forvejen svag. Krigen har accelereret et sammenbrud, der allerede var undervejs. Hospitalerne kæmper med at håndtere de sårede, mens de samtidig lider under mangel på brændstof og medicinsk udstyr.
Nogle observatører peger på, at den israelske strategi med at rykke dybere ind, vil skabe en langvarig besættelseslignende tilstand. Hvis Israel ikke kan trække sig tilbage hurtigt, kan de ende med at skulle administrere områder, der er præget af total ødelæggelse og fjendtlig befolkning. Det er en politisk risiko, som det israelske militær skal balancere mod behovet for øjeblikkelig sikkerhed.
Udsigter mod en deeskalering
Diplomatiets rolle i denne konflikt er i øjeblikket minimal. Selvom der er tale om forsøg på mægling fra både USA og Frankrig, ser de militære bevægelser på jorden ud til at modstride de diplomatiske bestræbelser. Jo flere kilometer de israelske styrker rykker ind i Libanon, desto sværere bliver det at finde en politisk løsning, der begge parter kan acceptere.
For de mennesker, BBC har talt med, handler fremtiden ikke om politiske aftaler, men om overlevelse. De ser hver dag nye røgskyer stige op fra horisonten. De ser deres naboers huse blive jævnet med jorden. For dem er spørgsmålet ikke, om krigen slutter, men hvornår den næste salve rammer.
Det nuværende billede er et Libanon, der er splittet mellem militær kontrol og kaos. Den israelske tilstedeværelse i syd har ændret det fysiske og politiske landskab i regionen. Med de israelske styrker dybere inde i Libanon er risikoen for en regional eskalering, der involverer flere aktører, mere nærværende end nogensinde før.
