Situationen i det sydlige Libanon efter de israelske landoperationer er ekstremt usikker. Når militæret bevæger sig ind i beboede områder, ændrer det de fysiske rammer for de civile radikalt. Mange huse i grænseområderne er blevet ødelagt af artilleri eller direkte beskydning, hvilket gør det umuligt at bo der med det samme.
Retten til at vende tilbage afhænger ikke kun af lyst, men af ejendomsret og sikkerhed. Hvis infrastrukturen som vandledninger, elnet og veje er bombet væk, kan folk ikke flytte hjem. Der opstår også juridiske og praktiske kampe om ejendomsret, hvis huse er uigenkendelige eller besat af militære enheder. Det er ikke bare et spørgsmål om at rydde op; det er et spørgsmål om, hvorvidt de grundlæggende livsbetingelser overhovedet eksisterer længere.
Desuden skaber den militære tilstedeværelse en konstant frygt for nye sammenstød. Selvom de officielle operationer afsluttes, vil de ueksploderede granater og de ødelagte bygninger fungere som en barriere. For mange familier betyder det, at hjemmet ikke længere føles som et sikkert sted, uanset om de teknisk set har lov til at vende tilbage eller ej. Det skaber en risiko for permanent fordrivelse.
