Forståelsen af PTSD

Hvad er PTSD? Definition og historisk perspektiv

Den posttraumatiske stressforstyrrelse (PTSD) er en kompleks tilstand, der opstår som følge af overvældende og skræmmende begivenheder. Historisk set er forståelsen af lidelsen blevet skubbet fremad gennem flere bølger af videnskabelig opdagelse. Selvom psykiatrien periodevis har været i tvivl om traumets betydning, har de sidste 120 år vist en stigende konsistens i vores forståelse. Diagnosen PTSD blev første gang anerkendt i DSM III i 1980, i kølvandet på omfattende forskning i de psykiske lidelser hos amerikanske Vietnamveteraner. Det er vigtigt at bemærke, at PTSD ikke kun er begrænset til krigsveteraner; det rammer en bred del af befolkningen efter begivenheder som naturkatastrofer, ulykker, overfald eller seksuelle overgreb. Mens den generelle forekomst i befolkningen varierer, ses en markant højere hyppighed blandt psykiatriske patienter.##### De kerneelementer der definerer lidelsenSelvom der findes en vis variation i de kliniske beskrivelser, peger kilderne på en række gennemgående symptomer. Det mest markante er oplevelsen af intrusion eller flashbacks. Her genoplever individet traumet som om det sker her og nu, ofte i form af uskarpe, men skræmmende billeder i både vågen tilstand og i drømme. Dette skaber en tilstand af vedvarende nervøs uro eller anspændthed, hvor man altid er på vagt over for potentielle trusler. En anden central komponent er undgåelsesadfærd. For at beskytte sig mod smertefulde minder forsøger den traumatiserede at undgå steder, mennesker eller endda tanker og følelser, der kan vække erindringen om traumet. Dette kan føre til en isolation, hvor personen trækker sig fra sociale relationer, arbejde og interesser. En fjerde komponent, som der er en vis videnskabelig uenighed om, er følelsesmæssig lammelse eller numbing. Dette fænomen indebærer, at de naturlige følelsesmæssige responser, såsom glæde eller medfølelse, bliver dæmpet eller helt blokeret.##### Samspillet mellem psykologi og biologiPTSD er ikke blot en mental tilstand, men en lidelse der påvirker både sindet og kroppen. Biologisk set medfører en traumatisk begivenhed en massiv aktivering af kroppens overlevelsesmekanismer, herunder kamp- og flugtresponsen. Hvis denne tilstand vedvarer, kan det føre til vedvarende forstyrrelser i centralnervesystemet, det neuroendokrine system samt muskler og led. Kroppen forbliver i en alarmtilstand, hvilket kan manifestere sig ved hjertebanken, åndenød, søvnløshed, irritabilitet og overreaktioner på små stimuli. Det er selve det vedvarende genoplevelsesfænomen – det at blive "stuck" i traumet – snarere end selve begivenheden, der driver de komplekse bio-adfærdsmæssige ændringer. ##### Udfordringen ved forudsigelighed og individuel variation##### Et af de mest centrale aspekter ved PTSD er tabet af forudsigelighed og følelsen af ukontrollerbarhed. Når ens grundlæggende antagelse om verden som et sikkert sted bryder sammen, ændres måden man interagerer med omgivelserne på. En vigtig nuance i den nyere forskning er, at styrken af en PTSD-reaktion ikke nødvendigvis korrelerer direkte med traumets objektive omfang. Japanske undersøgelser efter bilulykker har eksempelvis vist, at selvom man måler på objektive faktorer som ulykkens fart eller de fysiske skader, forklarer dette ikke alt om, hvorvidt et menneske udvikler en svær eller delvis PTSD. Dette indikerer, at der spiller en række andre faktorer ind omkring og efter selve hændelsen, som bestemmer, hvordan det enkelte individ reagerer. Dette forklarer, hvorfor funktionsevnen og sværhedsgraden af lidelsen varierer enormt fra menneske til menneske, på trods af sammenlignelige traumatiske oplevelser.