I de tidlige faser af projektet spillede det internationale samfund og FN en kompleks rolle. Selvom der var internationale organer, der monitorerede udviklingen, var de ofte begrænset af politiske mandater og manglende indgribelsesmuligheder. FN og andre internationale aktører forsøgte at rejse opmærksomhed omkring de potentielle konsekvenser, men deres indflydelse var i høj grad afhængig af medlemslandenes politiske vilje til at handle.
Der var utvivlsomt tegn på, at dele af det internationale samfund valgte at ignorere de tidlige varsler. Flere lande prioriterede geopolitiske interesser og økonomiske overvejelser højere end de advarsler, der blev givet om de miljømæssige eller sikkerhedsmæssige konsekvenser. Dette resulterede i en passivitet, hvor de advarsler, der blev rejst af eksperter og mindre nationer, ikke blev ført til handling i tide.
Denne mangel på koordineret handling betød, at de advarsler, der blev givet i de indledende stadier, ofte blev overset til fordel for kortsigtede politiske gevinster. Det illustrerer en historisk udfordring i det internationale diplomati, hvor advarsler om store omvæltninger ofte mødes med politisk tøven.
