Det er et komplekst spørgsmål, da udviklingen af PTSD afhænger af et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Der findes ingen enkel årsag, men forskning peger på flere vigtige elementer.
Biologisk spiller arvelighed og nervesystemets regulering en stor rolle. Nogle mennesker har et nervesystem, der er mere følsomt over for stress, hvilket kan gøre dem mere sårbare over for eftervirkninger. Dette indebærer blandt andet måden, hvorpå hjernens frygtcenter, amygdala, og hukommelsescentre, hippocampus, reagerer på trusler.
Psykologiske faktorer som personlighedstræk, tidligere psykisk sårbarhed og den individuelle mestringsevne er også afgørende. Måden man tolker hændelsen på, spiller en central betydning for den videre proces.
Endelig spiller miljømæssige faktorer en enorm rolle. Adgang til støtte fra familie og venner umiddelbart efter traumet samt et trygt miljø er kritiske faktorer for forebyggelse. Manglen på social støtte eller yderligere belastende livsomstændigheder øger risikoen for at udvikle PTSD. Det er altså en kombination af menneskets biologiske sårbarhed og de ressourcer, der er til rådighed i miljøet, som afgør udfaldet.
