Den største juridiske stopklods er EU's principper om "cost-reflectivity". Lovgivningen kræver, at nettariffer afspejler de faktiske omkostninger ved drift og vedligeholdelse. At gøre elnettet til et offentligt gode kræver derfor et brud med disse direktiver eller en omfattende omdefinering af, hvordan infrastruktur finansieres.
Politisk kæmper modellen med modstanden mod skattestigninger. At flytte betalingen fra elregningen til skattebilletten skaber debat om, hvem der skal bære byrden. Det udfordrer det etablerede princip om, at brugeren betaler for den anvendte kapacitet.
Der er også strukturelle udfordringer i organiseringen af Transmission System Operators (TSO) og Distribution System Operators (DSO). Mange fungerer som selvstændige selskaber med specifikke ejerformer. En transformation kræver, at staten overtager den fulde finansielle risiko og fjerner de markedsmekanismer, der i dag driver effektiviseringer i netdrift.
Energifattigdom løses i dag primært med målrettede tilskud. At ændre hele systemets natur betyder, at man fjerner det økonomiske incitament til at spare på strømmen, når netadgangen bliver gratis. Det skaber en direkte konflikt mellem social retfærdighed og målet om energibesparelser.
