Det handler sjældent kun om prisen ved pumpen. Ofte bruges handelsaftaler som en diplomatisk løftestang. Ved at give efter på specifikke importkvoter kan man vinde indrømmelser på andre områder, som for eksempel cybersikkerhed eller militære aftaler i Østeuropa. Her bliver diesel en brik i et større geopolitisk spil.
Nogle amerikanske raffinaderier er teknisk gearet til netop russisk råolie eller diesel. At tvinge dem til at skifte kilde øjeblikkeligt skaber logistisk kaos og dyre omstillinger. Administrationen vælger måske den mindste modstands vej for at undgå lokale nedlukninger i nøglevalgdistrikter. Det er praktisk politik, der trumfer ideologiske principper om total uafhængighed.
Der er også et signal til globale markeder. Ved at manipulere med importreglerne viser USA, at de kan åbne og lukke for hanen efter forgodtbefindende. Denne uforudsigelighed kan presses til fordel for amerikanske interesser i fremtidige forhandlinger med andre olieproducerende lande. Det er rå magtudøvelse forklædt som handelsregulering. Strategien handler om at bevare handlemuligheder snarere end at optimere den nationale økonomi her og nu.
