Når budgettet hos STFC skæres, rammer det de mest langsigtede og dyre projekter først. Det er de eksperimenter, der kræver enorme investeringer i hardware og computere over årtier. Vi ser især en risiko for de store detektorer ved CERN, hvor Storbritannien spiller en central rolle. Hvis finansieringen svigter, kan det betyde, at britiske forskere ikke kan deltage i de næste generationer af eksperimenter, som skal undersøge mørkt stof eller antistof.
Det handler ikke kun om de store maskiner. Teoretisk fysik, der forsøger at forene tyngdekraften med kvantemekanikken, mister også terræn. Uden penge til de nødvendige supercomputere kan de matematiske modeller ikke testes mod virkeligheden. Computerkraft er den moderne fysikers vigtigste værktøj, og begrænsninger her vil bremse forståelsen af universets fundamentale byggesten.
Endelig mærker de mindre, specialiserede laboratorier konsekvenserne. Det kan være mindre anlæg, der leder efter sjældne partikelhenfald. Hvis de ikke kan opretholde deres drift, mister vi den ekspertise, som de unge forskere opbygger i de felter. Det er en langsom erosion af videnskabelig kapacitet.
