Interaktionen med gasgiganterne, og især Neptun, spiller en afgørende rolle for dynamikken i Kuiperbæltet. Neptun fungerer som en slags gravitationel arkitekt for de fjerne objekter. På grund af dens enorme masse udøver planeten en betydelig trækraft, som kan skubbe til banerne for de mindre objekter i bæltet.
Dette resulterer i to hovedtendenser: resonans og destabilisering. Mange objekter befinder sig i såkaldte baneresonanser med Neptun. Det betyder, at de har baner, hvor de gentager deres position i forhold til Neptun med et fast forhold, som for eksempel 2:3. Disse resonanser kan faktisk stabilisere banerne for visse objekter, så de undgår kollisioner eller udkastelse fra solsystemet.
Omvendt kan de gravitationelle kræfter også gøre banerne ustabile. Hvis et objekts bane krydser for tæt på Neptuns bane, kan de gravitationelle interaktioner gradvist ændre objektets hastighed og retning. Dette kan føre til, at objekterne enten bliver slynget indad mod det indre solsystem eller bliver kastet helt ud af solsystemet. Uden disse interaktioner ville Kuiperbæltet have et langt mere ensartet udseende, men Neptuns tyngdekraft skaber den komplekse og dynamiske struktur, vi observerer i dag.
