For at løse problemet kræves der systemiske ændringer frem for blot gode intentioner. Virksomheder skal først og fremmest implementere leveløns-standarder (living wage), der er baseret på de lokale leveomkostninger i de specifikke regioner, hvor arbejdet udføres, snarere end blot at følge de lokale minimumslønninger, som ofte er utilstrækkelige.
Gennemsigtighed i kontrakterne er afgørende. Vi har brug for uafhængige audit-mekanismer, der løbende tjekker underleverandører for unfair arbejdsforhold. Det nytter ikke noget, at tech-giganterne har flotte etiske retningslinjer, hvis deres lokale bureauer i f.eks. Kenya eller Filippinerne opererer uden opsyn.
Når det kommer til den psykologiske støtte, duer det ikke kun med en standardiseret e-mail eller en app. Arbejderne har brug for adgang til professionel, menneskelig rådgivning, der er tilgængelig på deres eget sprog. Da de ofte eksponeres for voldeligt eller traumatisk indhold under træningen af AI-modeller, skal der indføres obligatoriske pauser og klare procedurer for rapportering af psykisk belastning. Det handler om at gøre mental sundhed til en integreret del af driftsbudgettet, så støtten ikke er en valgfri ekstraudgift, men en basal rettighed.
