Skiftet væk fra Kemalismens strenge sekularisme har ændret spillereglerne for mange grupper. Når de religiøse værdier fylder mere i lovgivningen, rammer det ikke kun LGBTQ+-miljøet. Kristne, jødiske og andre religiøse minoriteter oplever en svækkelse af deres formelle status.
Lovgivningen bliver i stigende grad styret af islamiske principper. Det betyder for eksempel, at adgangen til visse uddannelsesinstitutioner eller offentlige embeder kan blive sværere, hvis ens livsstil eller tro ikke stemmer overens med den dominerende religiøse norm. De juridiske rammer bliver mindre neutrale. Tidligere forsøgte staten at holde religion og lov adskilt, men nu ser vi, at religiøs moral i højere grad dikterer sociale regler.
Det handler også om ejendomsret. Mindretalsgrupper har i perioder haft svært ved at genvinde ejendomme, som deres forfædre mistede under de store udrensninger i det 20. århundrede. Retssagerne trækker i langdrag, eller de ender uhensigtsmæssigt. Når de juridiske institutioner bliver mere konservative, falder beskyttelsen af de grupper, der lever uden for den muslimske flertalsnorm. Det skaber en usikker hverdag, hvor rettigheder ikke længere er givet på forhånd, men afhænger af politisk vilje.
