Når kroppen befinder sig i en vedvarende tilstand af alarmberedskab, er det sympatiske nervesystem overaktivt. Dette medfører en konstant udskillelse af stresshormoner som adrenalin og kortisol. Selvom denne respons er livsnødvendig i akutte situationer, er den skadelig for kroppen over lang tid.
For hjerte-kar-systemet kan dette føre til en vedvarende forhøjet puls og øget blodtryk. Over tid slider dette på arterievæggene og øger risikoen for åreforkalkning, hvilket kan lede til hjerte-kar-sygdomme eller forhøjet blodtryk. Kroppen er ikke designet til at operere i højeste gear uden pauser til restitution.
Udover hjerte-kar-systemet påvirker det også fordøjelsen, immunsystemet og stofskiftet. Vedvarende høje kortisolniveauer kan medføre øget inflammation i kroppen og påvirke blodsukkerreguleringen, hvilket øger risikoen for type 2-diabetes. Samlet set kan kronisk arousal nedbryde kroppens evne til at vedligeholde sin normale balance, hvilket svækker det generelle immunforsvar og den fysiske modstandskraft.
