Hvis de skarpeste hjerner inden for Higgs-boson-forskning forlader Storbritannien, svækkes landets position i det globale videnskabelige kapløb. Det handler ikke bare om tabt prestige. Det handler om tabet af den kritiske masse af viden, der driver næste generations teknologier.
USA sidder tungt på finansieringen og de store faciliteter. Hvis britiske forskere trækker mod amerikanske universiteter, følger kapitalen og de efterfølgende patenter med. Kina agerer anderledes. De opbygger deres egen infrastruktur med en hastighed, der kan overhale vestlige standarder, hvis vi mister momentum. Uden de førende eksperter i Higgs-relateret fysik risikerer Storbritannien at blive en videnskabelig observatør frem for en drivkraft.
Når de bedste forskere rejser, forsvinder de næste generationer af ph.d.-studerende også. Det skaber et tomrum i de britiske laboratorier. Man mister evnen til at styre de store, internationale projekter, som CERN kræver. Resultatet bliver en gradvis deklassering, hvor Storbritannien ender som en leverandør af data i stedet for dem, der formulerer de nye teorier.
