Hvilke konkrete mekanismer kan det internationale samfund implementere for at garantere, at livsnødvendig medicin når frem til iranere under sanktioner?

Problemet opstår ofte, når banker og logistikvirksomheder frygter sekundære sanktioner fra USA (overcompliance), selvom medicin teknisk set er undtaget. Dette skaber en de facto blokade af livsvigtige lægemidler til patienter med kræft eller sjældne sygdomme.

En effektiv løsning er etableringen af dedikerede finansielle kanaler, såkaldte 'humanitarian channels'. Et eksempel kunne være en udvidet version af den schweiziske SHTSA-mekanisme (Swiss Humanitarian Trade Arrangement), hvor internationale betalinger til medicin kan verificeres og gennemføres uden risiko for sanktioner. Det kræver dog, at de finansielle institutioner får klare, juridisk bindende garantier fra beslutningstagerne.

Desuden bør man digitalisere kontrolprocessen. Ved at bruge blockchain-teknologi eller lignende transparente sporingssystemer kan man dokumentere, at en transaktion udelukkende går til indkøb af medicinske varer og ikke til andre formål. Det mindsker usikkerheden hos de kommercielle aktører. Praktisk talt handler det om at skabe en 'grøn korridor' for sundhedsvarer, hvor bureaukratiet fjernes, og hvor ansvarsfordelingen er tydelig. Hvis de internationale organisationer overtager en del af den juridiske risiko, vil private virksomheder turde handle igen. Det handler ikke om politiske kompromiser, men om at sikre, at medicinsk behandling ikke bliver et gidsel i geopolitiske magtkampe.