Brugen af et ligklæde med ofrenes navne sender et tydeligt signal til de involverede parter. Det er ikke blot en religiøs handling; det er en politisk markering. Når præsterne bærer dette symbol, vælger de side i det følelsesmæssige register. Det gør det svært for modparten at se dem som upartiske mellemmænd. Diplomati kræver ofte en vis form for følelsesmæssig distancering, men her er følelserne lagt direkte frem i lyset.
I de diplomatiske korridorer kan det skabe mistillid. Hvis en mægler bærer på et symbol, der minder om de faldne, opfattes det som en aktiv fordømmelse af modpartens handlinger. Det svækker deres evne til at facilitere dialog mellem de stridende parter i Gaza. De risikerer at blive set som fortalere for én sag frem for neutrale facilitatorer.
Samtidig kan handlingen styrke deres legitimitet hos den lokale befolkning, der føler sig hørt. Men i formel international politik, som man ser det ved FN eller andre internationale organer, vejer neutralitet tungt. En mægler, der er stærkt associeret med ofrenes tragedie, vil have sværere ved at få de nødvendige indrømmelser fra de parter, der ikke føler sig repræsenteret ved symbolet. Det skaber en asymmetri i samtalen.
