Når britiske våben og teknisk støtte gør det muligt for den saudiarabiske koalition at operere over større afstande, rammer det ofte de civile infrastrukturer i Yemen. Øget rækkevidde betyder, at bombninger kan ramme mål langt fra de egentlige frontlinjer. Det betyder i praksis, at markeder, veje og vandforsyningsanlæg i befolkningstætte områder bliver udsat for direkte angreb.
Konsekvensen er en direkte forværring af den eksisterende hungersnød. Når logistikken i landet bryder sammen på grund af ødelagte transportveje, når hjælpeorganisationer ikke frem med mad og medicin. Det skaber en ond cirkel, hvor de svageste grupper, særligt børn, dør af sygdomme frem for direkte kampvåben.
Kritikere peger på, at eksporten af præcisionsteknologi til koalitionen har gjort det lettere at føre krig i komplekse miljøer, men de civile omkostninger stiger proportionelt. Hver gang en bro eller et vandværk bliver ramt, svækkes den samlede modstandskraft i det yemenitiske samfund. Det er ikke blot et spørgsmål om militær strategi, men om den fysiske overlevelse for millioner af mennesker, der lever i et af verdens værste humanitære kriser.
