Industrien håndterer primært dette problem gennem en kombination af direkte løn og psykologisk støtte, men metoderne varierer voldsomt afhængigt af, om arbejdet udføres direkte hos de store tech-giganter eller hos eksterne outsourcing-firmaer i lavindkomstlande.
De fleste virksomheder implementerer tekniske barrierer som sløring af billeder eller fjernelse af de mest ekstreme tekststykker for at mindske eksponeringen. For dem, der stadig skal vurdere det ufiltrerede indhold, findes der ofte faste procedurer for mental sundhed. Det kan indebære obligatoriske pauser, adgang til psykologhjælp eller kortere arbejdsdage for at undgå kumulativ stress og PTSD-lignende symptomer. Nogle platforme tilbyder også bonusser eller tillæg til grundlønnen for de mest belastende opgaver.
Desværre er der stor forskel på praksis. Mens top-tier virksomheder i Silicon Valley ofte følger mere stringente etiske retningslinjer, kæmper de mange underleverandører i f.eks. Kenya eller Indien med langt mindre kontrol. Her kan kompensationen være begrænset til en marginal højere timeløn uden de nødvendige støtteforanstaltninger. Det betyder, at den psykiske omkostning ofte lander hos de fattigste led i værdikæden, selvom industriens overordnede etiske kodeks taler imod det.
