Når vi laver regler for kunstig intelligens, løber vi en risiko. Kompleks lovgivning kræver enorme juridiske og tekniske ressourcer. Det er de store tech-giganter, der har pengene til at ansætte hære af eksperter, mens mindre startups knækker nakken på bureaukratiet. For at undgå dette, skal vi tænke i proaktive modmekanismer.
For det første bør vi indføre differentieret regulering. Det betyder, at kravene skal skaleres efter virksomhedens størrelse og risikoen ved deres produkt. En lille app, der anbefaler musik, skal ikke møde de samme dokumentationskrav som en global model, der styrer kritisk infrastruktur. Ved at skabe en lettere vej for mindre spillere holder vi konkurrencen i live.
Dernæst er interoperabilitet og dataportabilitet afgørende. Hvis en model er låst fast i et lukket økosystem, dør konkurrencen. Lovgivningen skal tvinge platformene til at lade brugere og data flytte frit. Det gør det muligt for nye, smartere løsninger at udfordre de etablerede giganter uden at skulle bygge hele infrastrukturen forfra. Vi skal sikre, at teknologien bliver en åben platform frem for en lukket fæstning.
