Genindførelsen af offentlige henrettelser ville underminere USA's moralske autoritet i FN og andre internationale fora. Når Washington kritiserer andre stater for brud på menneskerettighederne, kan modparten nu blot pege på amerikanske eksekutionspladser. Det skaber et diplomatisk paradoks.
EU ville sandsynligvis reagere skarpt. Mange europæiske nationer ser dødsstraf som et fundamentalt brud på retten til liv, uanset om den sker bag lukkede døre eller ej. Offentliggørelsen gør det dog mere synligt og provokerende. Det kunne svække samarbejdet om globale standarder. USA ville miste sin status som demokratisk fyrtårn og i stedet blive sammenlignet med autokratiske regimer, der bruger offentlig afstraffelse som afskrækkelse.
Organisationer som Amnesty International ville intensivere presset. Her handler det ikke kun om selve dødsstraffen, men om det teatralske i at udstille døden. Det markerer et skifte fra juridisk retfærdighed til statslig revanchisme. Landets evne til at lede koalitioner for grundlæggende frihedsrettigheder ville blive svækket. Budskabet om menneskelig værdighed bliver utroværdigt, når staten iscenesætter henrettelser for offentligheden.
