Spaniens beslutning om at gøre det lettere for Sahrawier at opnå spansk statsborgerskab er et tveægget sværd i forhold til stabiliteten i Vestsahara. På den ene side skaber det en juridisk og menneskelig bro til Europa. Det giver folk i flygtningelejrene en chance for en fremtid, der ikke er bundet til de sandede grænser i Nordafrika. Det kan dæmpe det sociale pres i lejrene ved at tilbyde en flugtvej gennem legalitet frem for irregular migration.
På den anden side risikerer beslutningen at gøre konflikten mere fastlåst. Marokko ser ofte enhver styrkelse af den sahrawiske identitet som et politisk angreb på deres suverænitet over området. Når spansk statsborgerskab bliver en realitet for mange, styrkes det kulturelle og politiske bånd til Europa, hvilket kan udfordre Marokkos krav. Det kan føre til nye diplomatiske spændinger mellem Madrid og Rabat, da Marokko bruger deres indflydelse på migrationsstrømme som et politisk værktøj over for EU.
Resultatet er derfor ikke entydigt. Beslutningen hjælper individer, men den gør det politiske spil mellem stormagterne i regionen mere komplekst og potentielt mere uforudsigeligt.
