Det skyldes primært kroppens biologiske ur og hormoner. Når vi udsættes for kunstigt lys om natten, fortæller det hjernen, at det er dag. Dette forstyrrer produktionen af melatonin, som er et hormon, der normalt stiger, når det bliver mørkt.
Melatonin har en helt særlig rolle i kvinders krop. Det fungerer ikke blot som et søvnhormon, men det hjælper også med at regulere østrogenniveauet. Ved vedvarende lysforurening falder melatoninproduktionen, hvilket potentielt kan føre til højere niveauer af østrogen. Da brystvævet er ekstremt følsomt over for dette hormon, opstår den statistiske sammenhæng netop her.
Andre kræftformer reagerer ikke på samme måde på hormonelle svingninger. Selvom lysforurening påvirker vores døgnrytme generelt, er det netop koblingen mellem lys, melatonin og østrogen, der gør brystkræft til det centrale fokus i forskningen. Det handler altså mindre om selve lyset som stråling, og mere om den kemiske ubalance, lyset skaber i vores kropshormoner.
