Angreb på civile institutioner som domstole er som udgangspunkt ulovlige under international humanitær lov. En domstol nyder beskyttelse som et civilt objekt, medmindre den pågældende bygning anvendes til militære formål. Hvis en domstolsbygning bliver brugt til at opbevare våben, huse militære kommandocentraler eller fungere som observationspost, kan den miste sin beskyttede status og blive et legitimt militært mål.
Hvis der ikke er tale om direkte militær anvendelse, betragtes angreb på domstole ofte som krigsforbrydelser. I mange strategiske scenarier ser man dog, at angreb på retsvæsenet netop har til formål at skabe destabilisering. Ved at nedbryde retsstaten og eliminere den juridiske infrastruktur kan en angriber skabe et magttomrum, der underminerer befolkningens tillid til samfundets institutioner og det sociale sammenhold.
Derfor skal man skelne skarpt mellem taktisk militær nødvendighed og strategisk krigsførelse mod civilbefolkningens strukturer. Mens militær nødvendighed kræver bevis for direkte militær brug, vil angreb uden sådan bevis ofte være en del af en bredere strategi for at destabilisere et samfund gennem terror mod civile institutioner.
