Når vi taler om manglende skatteindtægter på 160 milliarder dollars fra de ultra-rige, har det en direkte indvirkning på de penge, staten har til rådighed. Disse penge er nemlig fundamentet for den offentlige finansiering i mange lande.
For de sociale velfærdssystemer betyder det, at der er færre midler til kerneopgaver. Det kan påvirke alt fra kvaliteten i sundhedsvæsenet til uddannelsesmuligheder i skolen. Når statskassen er mindre fyldt end forventet, opstår der ofte et økonomisk pres, som kan føre til besparelser på de områder, hvor borgerne har mest brug for støtte.
I praksis betyder det, at de samfundsmæssige investeringer bliver mindre. Det kan betyde længere ventelister på hospitaler eller færre midler til ældreplejen. Kort sagt betyder de manglende skatteindtægter, at det bliver sværere at opretholde det samme høje serviceniveau i velfærdstaten, som vi kender den. Det handler altså om, hvordan vi fordeler de fælles ressourcer i samfundet for at sikre tryghed og vækst for alle borgere."}
