Grænsen mellem politisk aktivisme og terrorisme i Vietnam er ikke defineret af demokratiske principper, men af statens sikkerhedslovgivning. For internationale menneskerettighedsorganisationer og demokratiforkæmpere handler politisk aktivisme om ytringsfrihed og retten til at organisere sig. Det handler om at kritisere regimet uden brug af vold.
Vietnam bruger derimod en meget bred fortolkning af ord som 'terrorisme' og 'propaganda mod staten' jf. deres straffelov. I sager som den vedrørende Nguyen Duc Thuan og Tran Hiep, ser de vietnamesiske myndigheder ofte enhver organiseret modstand mod kommunistpartiets monopol som en trussel mod den nationale stabilitet. Hvis en gruppe forsøger at mobilisere befolkningen eller sprede politiske budskaber, der udfordrer staten, kan det hurtigt blive stemplet som terrorisme eller sabotage i en retssal i Hanoi.
Det skaber et juridisk vakuum. Hvor det i et liberalt demokrati ville være fredelig protest, betragtes det i Vietnam som en kriminel handling rettet mod statens overlevelse. Skellet ligger altså ikke i selve handlingen – f.eks. at uddele løbesedler – men i myndighedernes fortolkning af, om handlingen underminerer den eksisterende magtstruktur. Konsekvensen er langvarige fængselsstraffe til aktivister, der blot ønsker politisk pluralisme.
