Ud over monetære erstatninger
En formaliseret skademodel fokuserer typisk på direkte, dokumenterbare økonomiske tab eller fysiske skader. Men Jammeh-æraens lidelser skabte ofte et mere komplekst, internaliseret traume – en frygt og en stigmatisering, der er svær at kvantificere. Kommissionen skal flytte fokus fra kun økonomisk restitution til at anerkende et tab af værdighed og social kapital.
Dette kræver, at reparationsrammeværket integrerer principper fra genopretfærdende retfærdighed (restorative justice). Her lægges vægt på heling af samfundet og rehabilitering af de ramte, frem for kun på individuelt kompensation.
Psykosocial støtte og erindring
Kommissionen kan facilitere struktureret psykosocial støtte. Dette involverer adgang til specialiserede terapeutiske services, der specifikt behandler traumer relateret til politisk vold og systemisk undertrykkelse. Desuden bør institutionen støtte oprettelsen af officielle mindesmærker eller historiske arkiver. Disse er ikke blot symbolske gester; de er konkrete handlinger, der validerer traumet og sikrer, at lidelserne ikke forsvinder i historiens uklarhed.
Genetablering af tillid i lokalsamfundet er også en form for reparation. Ved at styrke borgerrettigheder og skabe gennemsigtighed i statslige institutioner, adresserer man de grundlæggende årsager til den frygt og ustabilitet, som autokratiet skabte. Dette skaber et fundament for mental og social genopbygning.
