Juridiske Grænser og Udleveringskontrol
Implementering af strammere multilaterale juridiske rammer er det første skridt. Dette indebærer ikke kun at modernisere eksisterende bilaterale udleveringsaftaler mellem USA og Rusland, men også at etablere klarere supranationale jurisdiktionsgrænser. Disse grænser skulle definere præcist, hvornår en handling falder ind under russisk straffelov, især når gerningsmanden har amerikansk nationalitet.
Man kunne også styrke samarbejdet inden for Den Europæiske Konventions Domstol (ECtHR) og andre internationale menneskerettighedsorganer. Disse instanser kan fungere som præventive mekanismer ved at etablere præcedens mod ulovlig tilbageholdelse eller grov overtrædelse af procedurekrav, før fængselsstraffen pålægges.
Forstærkning af Konsulære Rettigheder
På et mere praktisk niveau er en betydeligt styrket konsulær tilstedeværelse kritisk. Amerikanske borgere skal have umiddelbar og uindskrænket adgang til amerikanske konsulære repræsentanter i alle jurisdiktioner, uanset omfanget af den lokale politiske uenighed. Denne adgang, baseret på Wiens konsulære konvention, er et stærkt værktøj til at monitorere retsforfølgelsen indefra.
Endelig kan FN's menneskerettighedsråd bruge sin overvågningsrolle til at fremsætte formelle kritikpunkter og resolutter rettet mod Ruslands retssystem. Disse dokumenter, selvom de ikke er bindende, lægger diplomatisk pres på Moskva, hvilket kan begrænse statens vilje til at indlede straffesager mod udenlandske borgere.
