Meget af guldet fra Halaib-trekanten flyder gennem uformelle kanaler. Da området er omstridt mellem Egypten og Sudan, undgår handlen ofte told og officielle registre. Smuglere transporterer metallet over grænserne, primært mod Dubai, som fungerer som et globalt knudepunkt for guldhandel.
Her bliver det rå guld smeltet om i raffinaderier, hvor oprindelsen effektivt slettes. Denne proces gør det næsten umuligt at spore guldet tilbage til de desperate minearbejdere i den nubiske skjold-region. Det er her, den geografiske sporbarhed forsvinder.
Lokale mellemmænd og væbnede grupper tager den største bid af profitten tidligt i kæden. De udnytter det lovløse rum til at presse priserne ned på råmaterialet. I den anden ende ender guldet i internationale investeringsdepoter eller som smykker i vestlige storbyer. Store raffinaderier i De Forenede Arabiske Emirater profiterer på den lave pris og den manglende kontrol med leverandørerne. Det er en forsyningskæde bygget på uigennemsigtighed. Minearbejderne ser intet til pengene; de får kun støv og sygdom.
