Sikkerhedsnettet er i praksis minimalt. De fleste migrantarbejdere i Nebraskas feedlotte er ansat via H-2A visa eller arbejder uden lovlig status. Da H-2A visa binder arbejderen til én specifik arbejdsgiver, forsvinder opholdstilladelsen ofte i samme øjeblik, som ejeren går konkurs eller fyrer personalet.
Adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse (Unemployment Insurance) er næsten ikke-eksisterende for denne gruppe. De står udensom det offentlige system. Når pengestrømmen stopper, stopper huslejen og madbudgettet også. Mange bor i boliger ejet af arbejdsgiveren, hvilket betyder, at en fyring fører direkte til bolignød.
Socialt set hviler ansvaret på uformelle netværk. Lokale kirker og NGO'er som Nebraska Legal Services forsøger at dække hullerne, men ressourcerne er små. Mange arbejdere undgår at søge juridisk hjælp mod ubetalt løn, fordi frygten for deportation vejer tungere end retten til pengene.
Resultatet er en ekstrem sårbarhed. Arbejderne har ingen økonomisk buffer. De må typisk rejse videre til næste kontrakt i en anden stat for at overleve.
