Der findes ingen direkte erstatningsfond, der udbetaler penge til borgere specifikt på grund af sabotagen mod Nord Stream-ledningerne. I stedet har de europæiske regeringer forsøgt at dæmpe stødene gennem politiske hjælpepakker. I Danmark så vi dette i form af energikrisehjælp og midlertidige tilskud til varmeregninger for de mest udsatte grupper.
Det juridiske ansvar er fastlåst i et geopolitisk vakuum. For at opnå erstatning skal man kunne pege på en ansvarlig part, der anerkender skylden og er villig til at betale. Da sabotagen betragtes som en handling, der potentielt er udført af statslige aktører, falder sagen uden for almindelig civilret. Forsikringsselskaber dækker sjældent følgevirkninger af sabotage eller krigshandlinger for private forbrugere.
De økonomiske omkostninger er i praksis landet hos slutbrugeren og statskassen. Mens energiselskaberne har kæmpet med volatilitet på gasmarkedet, har borgerne i energifattigdom måttet forlade sig på sociale sikkerhedsnet frem for juridiske krav. Ansvaret er dermed politisk snarere end juridisk.
