Tjenester benytter "cut-outs" for at bryde den direkte kommandokæde. Ved at hyre lokale kriminelle eller bruge tredjeparts-aktører kan staten benægte kendskab til den konkrete udførelse. I tætbefolkede områder som Monaco efterlader man ofte bevidst spor, der peger mod en anden gruppering. Denne "false flag"-taktik gør det teknisk umuligt at føre bevis i en civil retssal.
Den juridiske grænse handler om diskrimination mellem mål. International ret og Geneve-konventionerne skelner mellem målrettede drab på legitime fjender og vilkårlige angreb. Når en operation medfører omfattende collateral damage i et bymiljø, skifter kategorien. Rammer man specifikt en højtstående måls person, kaldes det en efterretningsoperation. Sprænger man en offentlig plads i stykker, udfører man terrorisme.
I praksis opererer stater i en gråzone. De finansierer aktionerne via "black budgets", så pengestrømmen forsvinder i uigennemsigtige regnskaber. Det handler sjældent om reel lovlighed, men om at gøre bevisbyrden for tung for modparten.
